|
Om Jørgensen & Co A/S
 Jørgensen & Co A/S blev grundlagt i 1946 som handels- og ingeniørfirma med tekniske komponenter som speciale. Vi distribuerer i dag elektroniske og mekaniske komponenter fra førende fabrikker verden over og er med tiden blevet en betydende OEM distributør i Skandinavien med salgs – og hovedkvarter i Roskilde samt salgskontor i Odense.
I vort produktprogram indgår bl.a. Krystaller, Oscillatorer, Filtre, Spoler, Konnektorer, Stik, Micro Wave og RF, EMC og EMI, Duplexer, Isolatorer, Antenner, Absorbere, Display, Power Supply, Konvertere, Kondensatorer, Batterier, Transformatorer, Optiske komponenter, samt en lang række beslægtede produkter. Spørg venligst efter de produkter, De ikke ser på hjemmesiden.
Vore produkter henvender til producenter af telekommunikation, måleinstrumenter, medicinsk udstyr, audio/video, styringer, trådløs kommunikation, computere, industriel elektronik, alarm systemer, satellit kommunikation, bil og flyindustrien, radarsystemer m.m.
Det er målet, at vi med vor viden og program af komponenter kan supporte udviklingen af nye produkter hos vore kunder på flest mulige måder – såvel teknisk som kommercielt.
Vi vil være med, hvor tingene sker og med professionel eksperise deltage aktivt i løsningen af de opgaver, som opstår i forbindelse med udvikling af nye teknikker og produkter. Til dette har vi et solidt netværk at trække på hos vore leverandører.
Vore kunder er i centrum, og vi står gerne ”på hovedet” for at yde den service og kvalitet, som til enhver tid er nødvendig. Fleksibilitet og omtillingsevne er vigtige nøgleord hos os.
Vi byder dig velkommen hos Jørgensen & Co A/S i Roskilde.
|